Indlæsning af budgetdata - frigivet

En nem lille udvidelse er nu tilgængelig, Indlæsning af Budget, typisk fra Excel i såkaldte CSV-filer.

Indlæsningsrutinen er skrevet over samme læst som vores øvrige indlæsninger.Indlæsning af Budget findes under fanebladet Indstillinger og under kontoplan ligger linket Importér budgettal.

Dokumentationen har vi lagt her, http://www.e-conomic.dk/hotline/vejledninger/Import_af_budgettal.pdf.

9 svar to “Indlæsning af budgetdata - frigivet”

  1. Tony Christensen siger:

    Hej

    Jeg forstår simplet hen ikke at e-conomic ikke har lavet formatet til import af budget, i samme format som budgettal kan exporteres til.
    Generelt syntes jeg at jeres budskabet om letheden i brugen af system “over” sælges, som ejer af en mindre virksomhed - må jeg konstatere at vi har brugt enormt mange ressourcer på opsætning af e-economic - og skidte fungerer stadig ikke tilfredsstillende.
    Generelt er der mange småting som ikke virker, noget kræver at man ringer til jeres support for at få nogle hints som ikke står at læse i jeres vejledninger - hints som man ikke har kinamands chance for at gætte sig til.

  2. Anders K. Hansen siger:

    Hej Tony,

    Tak for din kommentar. Ærgelig over at du mener at have brugt for mange ressourcer på at komme igang med e-conomic.

    Tilstår gerne at vi ikke er i mål med dokumentere e-conomic.

    Da vi ikke lever af konsulentydelser har vi kun en fælles interesse i at gøre det som nemt for jer brugere som muligt. Jo mere tid du bruge på at ringe til vores support - des mere ærgeligt for os begge.

    Med dette nye medie forsøger iøvrigt at blive bedre til at give så meget vejledning som muligt.

    Jeg er svært interesseret i at høre hvilke hints du har måttet gætte dig til. Du har ikke efterladt kontaktinfo. Skriv meget gerne til mig på akh[snabela]e-conomic[dot]com eller ring blot. Mit nummer fremgår af vores hjemmeside.

  3. Tony Christensen siger:

    Anders,

    Lad mig give et par eksempler hvor jeres vejledninger ikke er dækkende, og jeg måtte gætte, eller konstatere at festen stoppede iden påviselig grund.

    Indlæsning af budget - der står ikke noget om, at man hvis man ikke bruger periodiseret budget, skal man indlæse budget á 12 omgange (for hver måned), idet fx. forsikring, vægtafgift mm. typisk betales én gang årligt.
    Der står ikke noget om at sum konti ( “o” ;) skal slettes af budgetfil (csv-format) før indlæsning i e-conomic, ved fil/format exporteret fra e-conomic.

    Brug af lokationer (lager) - overhovede ikke nævnt i vejledning

    Betalingsbetingelser - vist på mimik (tilbud, ordre … ;) man skal definere leveringsbetingelser for at betalingsbetingelser vises (logisk - måske, men ikke i min optik)

    En anden irriterende (lille) ting - debitorer, og leveringsadresse - mit bud er at > 70% af alle debitorer får en ydelse/vare leveret på hovedadressen. Hvorfor kan man ikke fra “databasen” vælge debitors adresse fra “debitor kartoteket”, fremfor manuelt at skulle indtaste adressen under leveringsadresser (unødigt spild af tid), ganske vist kun én gang pr. debitor.

    Jeg syntes det er vigtigt at i gør potentielle kunder opmærksom på at der skal forventes en investering på 40-80 timer i at få lavet en opsætningen af e-conomic. Det er absolut ikke budskabet på jeres 2 timers præsentationer - her syntes jeg i er forbryder jer mod god markedføring.

    Som ejerleder af en mindre virksomhed (pt. 4 medarbejdere), må jeg konstatere at e-conomic er lavet af revisorer for revisorer.

    Personligt syntes det har været dybt fustrerende at implemtere e-conomic i min virksomhed, faktisk er jeg i tvivl om jeg har gjort det rigtige, selv efter et 3 timers besøg af en af dine konsulent kolleger.

    Til rene bogføring - er det sikkert glimrende, men resten…

    /Tony Chr.

  4. Anders K. Hansen siger:

    Om et timeforbrug på 40-80 timer er rimeligt kan jeg i denne ende af dialogen ikke vurdere. Vores mål er selvfølgelig at det timeantal vores kunder bruger på at komme i gang skal være stadig mindre. Derfor også tak for dine relevante input som jeg har videresendt til vores folk bag dokumentationen.

    I mange andre ERP-løsninger startes populært sagt med en ”tom skal”. En af fordele ved e-conomic skulle jo netop være at du ikke bare får adgang til et system, men at du også har mulighed for udvælge kontoplan, bogføringsgrupper, momsgrupper m.v..

    Selvfølgelig ærgerligt at du fortsat er I tvivl om valget af e-conomic. Jeg har ikke din kontakt info, men vil gerne invitere til en samtale om din konkrete situation.

    Kontakt os så vi enten kan få bekræftet at e-conomic er det rigtige for jer, eller vi kan finde vej til en løsning der måtte passe din virksomhed bedre.

    venlig hilsen
    Anders K H

  5. Christian Estrup siger:

    Tony,

    Hvis du alligevel ‘næsten altid’ bruger debitors hovedadresse som leveringsadresse, kan du under Debitoroversigtens “Debitoropsætning” markere “Anvend debitoradresse som standard-leveringsadresse”. Hermed bliver den automatisk sat ind på nye tilbud/ordrer/fakturaer - helt uden at du behøver at bruge leveringssted-begrebet overhovedet.

    Mvh.
    Christian Estrup

  6. Tony Christensen siger:

    Christian

    Tak for denne oplysning…

    /Tony

  7. Tony Christensen siger:

    Anders,

    Jeg har allerede haft besøg af din kollega MPL, det har ikke bekræftet af e-comomic er den rigtig løsning til vores organisation.

    /Tony Chr.

  8. Anders K. Hansen siger:

    Hej Tony,

    Igen skal jeg bede dig kontakte mig/os direkte for afhjælpning.

    info@e-conomic.dk kan du løbende få svar på dine konkrete support spørgsmål.

    Jeg står fortsat til rådighed på akh[snabelA]e-conomic.com

    Pft.

    Anders

  9. Tony Christensen siger:

    Anders,

    Jeg kontakter dig telefonisk i løbet af mandagen.
    Det er jo godt at der er support, men derfor bør systemet alligvel være enkelt og velfungerende (læs: intuitivt forståeligt). Som ejerleder arbejder er jeg ofte nødsaget til også at arbejde om aftenen, eller i weekends - hvor jeres support er lukket.

    /Tony

Leave a Reply