Røde Kors - hjælp os at hjælpe - god påske !

marts 19, 2008

I denne “påskeuge” fik vi en henvendelse om at hjælpe Røde Kors med regnskabsystem til deres 20 børnelejre: Selvfølgelig og absolut. Vi er klar.

Okay, måske billige point - vi har jo hvad der rent teknisk kan kaldes en marginalomkostning som er næsten nul.

(læs: det koster meget lidt at at smide regnskab nummer 13001-21 ekstra i bunken)

Nemt for os og stor gevinst for Røde Kors !

Men hvorfor stoppe her - hvad skal vi så gøre videre frem - hvem skal/bør vi hjælpe ?

Nuvel, et senior bowlinghold i Køge som søger ny sponser er næppe “værdigt trængende” - bare svært tørstige ;-) - vi deltager gerne i et drabeligt opgør - men agererer ikke som sponsorer. 

Findes der ikke en slags brutto-liste - et sted hvor man - alt andet lige - kan se hvem der trænges hjælp. En slags “certified NGO”

(Og nej, vi er ikke på vej til at skabe et højtprofileret “charity program”. Vi vil ikke aflure en eller anden amerikansk konkurrents hjemmeside og så bare kopiere deres kodex 

Måske er vi lidt i et dilemma. Vi VIL gerne hjælpe - men vi vil ikke prale ! - hjælp os - og vi giver !

Vi påstår jo heller ikke at vi er økologiske bare fordi vores produkt - alt andet lige er miljøvenligt. (mere om økologisk økonomistyring her)

Men vi vil gerne hjælpe de organisationer som på positiv måde bidrager med andet og mere end til den traditionelle erhvervsøkonomi - og nej en eller anden formel eller akkrediteret hos et ministerie skal ikke afgøre udfaldet - men hvad skal så ?

Foreløbig tilbyder vi Røde Kors Børnelejre en række fordele og håber at komme i dialog med mange flere organisationer vi forhåbentlig kan hjælpe.

Og findes der en venlig sjæl som kender de mere faktuelle forhold om støtte ordninger - eller en der har ideen til det rigtige charity program for e-conomic i Danmark anno 2008 - send os meget gerne en mail.

Og så i øvrigt - Rigtig God Påske !


Fortoldning - Intrastat - Scan Soft - API integration

marts 13, 2008

scansoft-transparent-shadow_det-rigtige-13-2-2006.jpg

Scan Soft ApS har udviklet et fortoldningsprogram Impex Vision, der indeholder en række fortoldningsmoduler, der kan integreres til e-conomic.

Løsningen indeholder blandt andet moduler for IntraStat, E-export, E-import, Toldoplag, Aktiv og Passiv forædling, Restitution og CMR fragtbreve.

Løsningen er - som e-conomic - baseret på en månedlig modulbaseret afregning. 

Er fortoldning en del af jeres hverdag kontakt gerne Scan Soft ApS på telefon +45 7025 7600 eller besøg Scan Softs hjemmeside her. Kontaktperson er Per-Holm Pedersen.  

 


Mød e-conomic på Danmarkstur i april

marts 11, 2008

Som lovet deltager e-conomic på IBIZ-centers Danmarkstur til april. Vi har fået de mere præcise adresser rundt omkring i landet.

ibiz-center

Du kan læse om arrangementet her på vores blog og på IBIZ-Center

  • Herning mandag 31. marts Industrivej Nord 9, 7400 Herning
  • Frederikshavn tirsdag 01. april Silovej 8, 9900 Frederikshavn
  • Aalborg onsdag 02. april Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø
  • Århus torsdag 03. april Værkmestergade 25 (bruns galleri), 8100 Århus C
  • Viborg fredag 04. april (stadig uafklaret)
  • Slagelse mandag 07. april Smedegade 8, 4200 Slagelse
  • Roskilde tirsdag 08. april Roskildehallerne
  • Nykøbing F onsdag 09. april Nordea, Slotsgade 1, Nykøbing F
  • Stege torsdag 10. april Storegade 29, 4780 Stege
  • Næstved fredag 11. april Næstved Stor-Center ved indgangen ved Kurts torv
  • Silkeborg mandag 14. april Ferskvandscenteret, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg
  • Horsens tirsdag 15. april Rådhustorvet 11, 8700 Horsens
  • Esbjerg onsdag 16. april Torvegade 65, 6700 Esbjerg
  • Sønderborg torsdag 17. april Alsion 2, 6400 Sønderborg
  • Vejle mandag 21. april Centerbakken 3, DTC, 7100 Vejle
  • Kolding tirsdag 22. april Riberdyb 26, 6000 Kolding
  • Odense onsdag 23. april Englandsgade 25, 5100 Odense
  • Frederiksberg torsdag 24. april (stadig uafklaret)
  • Hillerød fredag 25. april (stadig uafklaret)
  • Rønne mandag 28. april Nordre Kystvej 32, Rønne