EDI-løsning til TrendSign - API integration

februar 7, 2008

EDI-løsning til TrendSign A/S

Baggrund
TrendSign A/S sælger møbler og isenkram til store danske og udenlandske byggemarkedskæder. Kommunikationen med disse kæder bestod tidligere i, at TrendSign modtog ordrer via telefon eller fax og sendte en fysisk faktura på papir retur. Denne kommunikationsform var, udover at være langsom og udsat for menneskelige fejl, ekstremt omkostningstung, da byggemarkedskæderne tog et betydeligt gebyr for behandling af hver ordre og faktura. TrendSign benyttede økonomisystemet e-conomic og valgte Copenhagen Software som leverandør på en integrationsløsning til automatisering af elektronisk ordremodtagelse og fakturaafsendelse.

Udfordring
TrendSign ønskede at spare behandlingsgebyrerne hos deres store kunder, ligesom de ønskede at spare omkostningerne ved den interne behandling af ordrer og fakturaer. Derfor bestod TrendSigns ønske i at få gjort økonomisystemet e-conomic i stand til at udveksle elektroniske ordrer og fakturaer i EDI format. Dermed ville TrendSigns kunder kunne afsende ordrer og modtage fakturaer automatisk og dermed ikke opkræve behandlingsgebyrer. Ligeledes ville TrendSign spare tid og penge ved automatisk at få oprettet modtagne ordrer i e-conomic og kunne afsende fakturaer i EDI format med et enkelt klik.

Løsning
Copenhagen Software koblede TrendSigns økonomisystem på vores integrationsplatform, og udviklede skræddersyede EDI komponenter specielt designet til TrendSigns handelspartnere. De nye EDI komponenter gjorde integrationsplatformen i stand til at udveksle EDI beskeder med TrendSigns handelspartnere i handelspartnernes foretrukne format. Copenhagen Software er autoriserede KMD forhandlere af EDI løsninger.

Læs mere om Copenhagen Softwares EDI-løsning til TrendSign A/S her


EDI - Skanlog logistiksystem - API Integration

februar 5, 2008

Nutramino, dansk producent af kosttilskud kan nu udveksle EDI-beskeder med deres logistikleverandør SkanLog.

Baggrund:
Nutramino fremstiller og sælger videnskabeligt velfunderede kosttilskud. Med eget laboratorium og egne produktionsfaciliteter i Danmark er Nutramino førende på sit felt. Nutramino sælger primært sine produkter engros til danske fitnesscentre og sportsarrangementer, men der sælges samtidigt til privatpersoner via en webshop.

Udfordring:
For at kunne fokusere på sin kerneforretning har Nutramino outsourcet de logistiske opgaver i forbindelse med ordrebehandlingen til firmaet SkanLog. SkanLog er specialister i logistikløsninger og udgører Nutraminos lager. Dermed skal SkanLog også varetage alle de opgaver der vedrører lageret, herunder afsendelse af varer, opdatering af lageret og lageroptælling. For at SkanLog kan afsende de varer der bestilles hos Nutramino, skal SkanLog modtage Nutraminos ordrer i EDI format. Nutramino benytter økonomisystemet e-conomic og har valgt Copenhagen Software til at levere en EDI-løsning der kan varetage kommunikationen med SkanLog.

Yderligere om løsningen her:

http://www.cph-software.com/index.php?option=com_content&task=view&id=28&Itemid=44